Vejledning i forbindelse med opnotering

Se ansøgningsskema nederst på siden.

Opnotering i selskabet som lejlighedssøgende sker på baggrund af henvendelse til selskabet med anmodning om at få tilsendt et ansøgningsskema.

De kan også udfylde efterstående formular og ”sende” den til selskabet, hvorefter De vil få tilsendt ansøgningsskema.

Ansøgningsskemaet skal udfyldes og returneres. Når skemaet er modtaget i Boligselskabet vil der blive fremsendt et girokort stort kr. 150,00. Dette skal indbetales for at oprette ansøgningen.

Ved den årlige revision skal De også indbetale et gebyr for ajourføring, såfremt man fortsat ønsker at forblive på ventelisten.

Alle personer over 15 år kan blive opnoteret til en bolig.

Her er lidt om rækkefølgen for tildeling af lejemål:

I princippet er der 2 ventelister i boligselskabet som kaldes:
Oprykningsliste der er for ansøgere, der søger en anden bolig, end den de har i Boligselskabet.

Venteliste der er for ansøgere, der ikke afgiver en bolig i Boligselskabet.

Når en bolig bliver ledig i en af Boligselskabets afdelinger, bliver den tilbudt de ansøgere på oprykningslisten, som søger denne type bolig. Det vil sige, at egne lejere altid har fortrinsret.

Hvis vi ikke har ansøgere på oprykningslisten eller disse siger nej, bliver boligen tilbudt ansøgere på ventelisten.

For begge lister gælder, at en ledig bolig bliver tilbudt ansøgere, der har været skrevet længst op. Det forudsættes naturligvis, at man opfylder betingelserne til den pågældende bolig, alt efter husstandens antal, boligens størrelse osv.

Er man opnoteret på den almindelige venteliste, er det meget svært at sige, hvor lang ventetiden er. Ønsker en ansøger på ventelisten en bolig i en afdeling, der er stor søgning til, for eksempel et rækkehus, er det i p.t. i praksis umuligt at komme i betragtning.

Ansøgning bliver registeret når vi har modtaget Deres ansøgningsskema og indbetaling er foretaget (indbetaling kan ikke ske på Boligselskabets kontor).

Giroindbetalingskortet er bevis for opnotering det første år. Herefter er ajourføringsgirokort bevis for opnotering.

Skema til ansøgning om ungdomsbolig kan rekvireres telefonisk

  Ansøgningsskema
Når du har udfyldt og afsendt nedenstående formular får du tilsendt et
skema til ansøgning om bolig.
Fornavn:....................................  
  Efternavn:..................................  
  Adresse:....................................  
Postnr. og by:.............................  
  Telefon:.......................................  
  Email:..........................................  
  Du kan se de forskellige boliger under afsnittet afdelinger.  
     
    Til toppen