God muld skaber gode boliger

50 års aktiviteter inden for Arbejdernes Boligselskab Årene 1944 - 1953 Den gode muld i Gladsaxe kommune har gennem årene måtte lægge jord til de mange boliger, som Arbejdernes Boligselskab har opført. Hvor der før var landbrug, gartnerier med jordbær, radiser, frugtbuske og drivhuse er der nu boliger.

Kommunen på grænsen til landet blev en selvstændig del af Storkøbenhavn. Og det har Arbejdernes Boligselskab været med til.

Det hele tog sin start i sommeren 1944, hvor kommunelærer og senere skoledirektør Thorkild Hansen for første gang hørte om almennyttige boliger. Det var både sunde, gode og billige boliger, der var tale om. Og manglen på boliger som almindelige mennesker kunne betale var stor.

Fra ideen fødtes og til de første boliger, 98 rækkehuse i Mølleparken 1 stod klar i 1946, blev ideen stemt af med både den socialdemokratiske fællesledelse og Gladsaxe sogneråd. Thorkild Hansen var aktivt med begge steder.

Kursen stikkes ud Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe kommune blev stiftet 25. oktober 1944. På det første bestyrelsesmøde 14. december 1944 mødtes sognefoged Aage Braaning Hansen, sygekasseforretningsfører Carl Jørgensen, skolebetjent Vilhelm Rasmussen, assistent Kjeld Degenkolv og kommunelærer Thorkild Hansen for at stikke kursen ud.

Fra starten var det besluttet, at også beboerne skulle være repræsenteret med to medlemmer i bestyrelsen, men det måtte vente til det første byggeri var en realitet. Det blev i øvrigt Carl Rosenberg Jensen, der senere blev hovedkasserer i LO og Jørgen Jessen, der senere blev medlem af Gladsaxe kommunalbestyrelse.

Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe kommune, som navnet på selskabet var frem til først i 1970-erne, havde store mål.

Den ville bygge større og bedre indrettede boliger. Den ville bygge rummelige og sunde familieboliger og frem for alt, ville den bygge billigere boliger.

Ønsket om at bygge billigt er aldrig nået. Til gengæld har ordninger med boligsikring og boligydelse, rentetilskud og andre kunstgreb betydet, at også ganske almindelige borgere i Gladsaxe har kunnet finde en god, sund og billig bolig i en af Arbejdernes Boligselskabs 40 afdelinger.

Det er værd at føje til, at lejen i Mølleparken 1 lå på 12 kroner i årlig husleje pr. m2. Det svarer til 84 kroner om måneden. Indskuddet var 750 kroner.

Bygger kun i kommunen Bestyrelsen besluttede allerede i 1944, at man ikke ville bygge uden for Gladsaxes kommunegrænse, og derfor hører Arbejdernes Boligselskab til et af de større "kommunale" selskaber.

Men der skulle gå et par år inden den første bebyggelse, Mølleparken 1, blev bygget. Det første spadestik blev taget i 1945 til de 98 rækkehus-boliger, tegnet af arkitekt Arne Poulsen fra Lyngby, hvorfra Thorkild Hansen fik inspirationen. Om byggeriet, der kostede 2,4 millioner kroner, står der i sagsbehandlingen fra dengang: "Husene er vel udnyttede. Priserne er høje, men næppe til at få billigere i dag".

Med opførelsen af de 98 boliger mente bestyrelsen, at en del af målet var nået. Boligerne stod der, og der var ikke problemer med at få dem lejet ud.

Nogle af de første beboere i Mølleparken 1 bor stadig i bebyggelsen, som ligger på Lillemosevej ved krydset Buddingvej/Gammelmosevej. Og om deres oplevelser ved indflytningen i 1946, kan du læse her i jubilæumsudgaven af Boligbladet.

Administration i skuffen Hele boligselskabets administration lå hos Thorkild Hansen, som var formand for selskabet. Men allerede i 1948 var omfanget af administrationen så stor, at den ikke kunne udføres i fritiden.

Sammen med en række andre boligselskaber i Københavns Amt indgik man et samarbejde, der blev starten til Administrationsselskabet af 1948. Fra begyndelsen havde Arbejdernes Boligselskab arbejdet tæt sammen med Arbejderbo, der var forretningsfører på en lang række af de første byggerier.

Men indtil administrationen blev "professionel" blev Højgårdsparken med de første syv dobbelthuse bygget, og håndværkerne gik derefter i gang med Stengårdsparken og Pileparken 1.

Alt kunne lejes ud Boligmangelen var stadig stor, så alt hvad der blev bygget, kunne lejes ud. Men under opførelsen af Pileparken 1 var der problemer. Der var mangel på håndværkere og materialer, da Pileparken 1, selskabets første etageejendom, med 198 boliger skulle opføres. Og så i en afkrog af kommunen ved kommunegrænsen til København og Herlev. Bestyrelsens visioner holdt. Alt blev lejet ud og i løbet af få år var gartnerierne afløst af et moderne boligkvarter.

Købte jord op Der var fart over feltet: Stengårdsparken med 46 boliger i et plan var klar i 1947, og opførelsen af Hyrdeparken gik i gang i 1947. Samme år tegnede arkitekterne på Pileparken 2.

Jord var der nok af i Gladsaxe kommune, så bestyrelsen købte i 1948 jord til de kommende byggerier: Borreparken,. Lyngparken 1, Tinghøjparken og Lykkeparken.

Bestyrelsen forhandlede også om flere grundkøb, der senere blev til Kongshvileparken, Kildeparken og Pileparken 4.

Garager. Hvem tænkte på garager i 1948, hvor den danske bilpark stort set var fra før anden verdenskrig. Rationeringer, valutabegrænsninger og restriktioner for importen hørte til dagliglivet, men Arbejdernes Boligselskab byggede i 1948 Pileparken 2, hvor kælderen også rummer 32 garager.

Beboerne kommer med 1949 gik med at opføre Borreparken og Lyngparken 1 samt ændre vedtægterne, så beboerne kunne få de to pladser i bestyrelsen, der var besluttet fra selskabets start.

Arbejdernes Boligselskab har altid været tæt på beboerne. Før 1950 fik beboerne i Pileparken 1 et tilskud til at drive Idrætsklubben Pileparken, som måske er Fritidsudvalgets forløber.

I takt med tidens udvikling og bestyrelsens ønsker blev selskabets boliger udstyret med stadig flere faciliteter: Fælles opvarmning, udhus til cykler og barnevogne, fælles vaskerier og stadig større arealer til fælles brug samt garager.

Hjælp til indretningen af boligen Der blev bygget jævnt over hele Gladsaxe kommune både af professionelle og selvbyggere. I 1950 gik selskabet i gang med opførelse af Stationsparken 1 ved Buddinge station og med Tinghøjparken ved Buddinge Torv. Det var i Tinghøjparken at selskabet for første gang søgte at skabe rammer for mødelokaler og selskabslokaler. Det var også her, at beboerne som de første i Arbejdernes Boligselskab fik udleveret en beboermappe med talrige nyttige oplysninger.

Ved Novembervej begyndte selskabet i 1950 opførelsen af Pileparken 4, og planlægningen af Lykkeparken på Søborg Hovedgade og Kongshvileparken ved Nybro var i gang.

555 boliger på et rekordår 555 er ikke et magisk tal. Men det var en rekord i 1952, idet netop 555 lejligheder blev klar til indflytning, og af de 555 var alene 139 klar på en måned.

Da 1952 var til ende, kunne bestyrelsen i Arbejdernes Boligselskab læne sig tilbage og konstatere, at der nu var 1313 indflyttede lejligheder og flere var på vej:

Kongshvileparken og Lykkeparken. Planlægningen af Skoleparken og Stengårdsparken 2 startede. Som mange andre af selskabets byggerier i samarbejde med Arbejderbo.