Da husene skød i vejret

Da husene skød i vejret,- Årene 1964 - 1973  Og det helt store projekt.: Byggeriet af Høje Gladsaxe begyndte i 1963. Allerede inden de første beboere flyttede ind var stemningen svinget rundt i bolig-danmark.

Hidtil var det sagen at bygge både stort og i højden, men inden Høje Gladsaxe var bygget færdig var stemningen svinget: Nu hed det lav og tæt, hvilket man ikke kan påstå at det nyrenoverede byggeri er.

Nu skulle der beboerdemokrati til. Over alt i den almennyttige sektor søgte man - mere eller mindre helhjertet - at få beboerne draget med ind i administrationen af deres egne boliger.

I Arbejdernes Boligselskab havde beboerne allerede mulighed for at arbejde selvstændigt i afdelingerne, og de havde samtidig stor indflydelse på selskabets bestyrelse. Selv om vedtægterne foreskrev, at tre medlemmer skulle udpeges af kommunalbestyrelsen, to af Socialdemokratiet og to vælges af beboerne, så var det beboerne, der sad på hverdagen. Forretningsudvalget bestod af tre beboervalgte og formanden, og det var i forretningsudvalget, at det grundlæggende arbejde foregik.

I 1965 vedtog beboernes repræsentantskab at oprette en boligindskudsfond. Sigtet var at hjælpe de kommende beboere, som havde svært ved at betale de efterhånden meget høje indskud.

Det var forløberen for Den almennyttige Boligfond. Desværre blev Den almennyttige Boligfond, som var med til at yde lån og bidrag til rokeringer blandt lejerne, stoppet af boligstyrelsen i 1993 og sat under afvikling. Det var efter Boligstyrelsens opfattelse ikke længere lovligt at drive en fond af denne karakter i et boligselskab.

Endnu et boligforlig  Der var stilstand i byggeaktiviteterne inden for Arbejdernes Boligselskab i et par år midt i tresserne, men det betød dog ikke, at alt var gået i stå.

Tværtimod kom boligforliget i 1966 til at give arbejde, fordi alle boliger skulle vurderes og ansættes til "den rimelige og reelle lejeværdi."

Boligerne i den eksisterende almennyttige boligmasse skulle nu til at være med til at finansiere de nye almennyttige boliger via Landsbyggefonden.

Selskabets bestyrelse tog afdelingernes økonomiske situation op til vurdering sammen med beboernes repræsentanter for at ruste afdelingerne til den økonomiske øretæve, som både 13. almindelige vurdering og det politiske boligforlig ville give.

Beboerne inden for Arbejdernes Boligselskab kom mere og mere ind i bestyrelsens varme, idet antallet af beboervalgte bestyrelsesmedlemmer steg fra to til fire.

TV-By i stedet for boliger  Planerne om et byggeri på Enghavegårds jorder blev opgivet, i stedet blev Danmark og Gladsaxe beriget med TV-byen og Blågård seminarium.

Spaderne, til at tage de første stik i jorden, kom igen frem fra skabet i Arbejdernes Boligselskab, som i 1968s sidste halvdel gik igang med opførelsen af Kildeparken 2. Året efter var det opførelsen af Pileparken 6, der kom i gang.

I 1969 kunne bestyrelsen - der stadig havde Thorkild Hansen som formand - se tilbage på Arbejdernes Boligselskabs første 25 år: 26 afdelinger med 3.314 boliger.

Oven på jubilæet var der stilstand i selskabets byggeri, selvom der var planer nok. Og Arbejdernes Boligselskab satte intet nyt byggeri i gang i årene 1970 og 1971.

Kigger over kommunegrænsen  Men i 1972 gik det løs igen med nybyggeri, hvor Lyngparken 2 og Egeparken 1 var under opførelse. Og for første gang søgte man opgaver uden for Gladsaxe kommune.

Der var planer om at bygge i Farum, Nivå og Tåstrup samt et aktivitetshus ved Skoleparken samt en ferieby ved Gudmindrup Strand i Nordvestsjælland. Ingen af disse planer blev ført ud i livet.