Beboerne er krumtappen.

Beboerne er krumtappen  Det var byggesjusk, der fik Ryno Scheil aktivt med i beboerarbejdet i 1969. Tyve år senere blev han formand for selskabets bestyrelse. Her gør han status.

Indflydelse, medbestemmelse og åbenhed. Det er de tre ledeord, som styrer Arbejdernes Boligselskabs formands holdninger. Ryno Scheil har været formand siden 1989. Og det smitter naturligt af på selskabets politik og holdninger.

Ryno Scheil ser hen over brillerne. Overbevisende. Han tror selv på de tre ord. Og han ved, at de præger Arbejdernes Boligselskab hele cirklen rundt. Ryno Scheil taler ikke om top og bund. Hvem er toppen, og hvem er bunden? Han taler hellere om beboerne som den krumtap, det hele drejer sig om.

"Beboerne er med over det hele. De har flertallet i bestyrelsen, og sådan skal det også være. Det er deres bolig og deres rammer, som Arbejdernes Boligselskab lægger ejendomme til. Derfor skal de også bestemme," konstaterer Ryno Scheil, der blev medlem af selskabets bestyrelse i 1987.

Beboernes indflydelse er det centrale. Lige fra Arbejdernes Boligselskabs første byggeri stod klar, har beboerne haft indflydelse.

Værne om beboerdemokratiet  "Beboerdemokratiet skal vi værne om. Det er det punkt, hele den almennyttige boligtanke drejer om. Svigter vi den, går det galt," mener formanden.

Der er andre end beboere i Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse. Blandt andet bestyrelsesmedlemmer der er sat ind af byrådet, og hvad enten det gennem årene har været venstremænd- og damer eller konservative, så har de spillet aktiv med i bestyrelsens arbejde.

Socialdemokraterne har også vedtægtsbestemte pladser i bestyrelsen. Gammel tradition, fordi det var de lokale socialdemokrater, som tog initiativet til at stifte Arbejdernes Boligselskab.

"Bestyrelsen arbejder i et godt og konstruktivt teamwork. Arbejdernes Boligselskab har lagt årene i 80-erne med problemer bag sig," konstaterer Ryno Scheil.

Blev aktiv af byggesjusk  Siden 1969 har Ryno Scheil været med i boligpolitisk arbejde. Og det var en protest mod byggesjusk i Kildeparken 2, der fik Ryno Scheil til at blive aktiv.

"Der var sjusk, og det skulle udbedres. Så jeg kom med i afdelingsbestyrelsen, og da familien flyttede til Lyngparken 1 i 1974 røg jeg også ind i bestyrelsen her," fortæller Ryno Scheil.

Oprindeligt kørte Ryno Scheil skraldevogn i Gladsaxe. Blandt andet hvor daværende borgmester Erhard Jakobsen bor. Og da kommunen så rimelig og god ud, søgte og fik familien en lejlighed i Arbejdernes Boligselskab.

"Det var som at komme på landet. Lys og luft og så have byens fordele inden for rækkevidde. Gladsaxe er en god kommune at bo i. Og den er også en god samarbejdspartner for Arbejdernes Boligselskab," siger Ryno Scheil.

Kedelig mistænkeliggørelse  Anderledes og mere knubbede ord har han til Bygge- og Boligstyrelsen og ikke mindst til den pt. siddende boligminister, Flemming Kofoed-Svendsen.

"Han vil de almennyttige boligselskaber til livs. Med ord om beboerdemokrati og selvbestemmelse og ansvarlig. Men handlingerne viser noget andet: Mistænkeliggørelse af det folkevalgte element. Ministeren springer på hvad som helst, når han dømmer alle over en kam på grund af et enkelt broddent kar. Det er ikke ærlig eller sober politik," mener formanden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.

Kampe mod regler og politik  Men ellers har formanden og bestyrelsen ført kampe mod tæppebombning med regler og endnu flere regler, som skulle forringe vilkårene for almennyttige boliger, kvoteordninger som hindrede byggeri samt forsøg på at indføre engelske tilstande. De sidste handler om at stoppe vedligeholdelsen af boligerne så de forslumrer og derpå sælge dem til beboerne.

Den Almennytte Fond må tilbage  Når Bygge- og boligstyrelsen også skal have formandsord med på vejen er grunden den, at bemeldte styrelse har stoppet Den Almennyttige Boligfond, som hjalp økonomisk svage til dels at flytte ind i selskabet, dels at hjælpe på mobiliteten mellem store og små boliger.

"Bygge- og boligstyrelsen krævede at vi stoppede fonden, selvom vi har boligministeriets tilladelse til at have denne fond, som er både social og almennyttig. Begrundelsen var, at pengene, vi kræver op, kun måtte gå til det formål, de blev krævet op. Og det er netop det, der var tilfældet. I øvrigt stoppede vi opkrævningen i 1985, fordi der var penge nok i fonden," fortæller Ryno Scheil.

Men sidste ord er ikke sagt i denne sag. Bestyrelsen har besluttet at arbejde for, at Den Almennyttige Boligfond igen kan få lov til at virke efter sit formål. I øvrigt har Gladsaxe Kommune som tilsynsmyndighed gennem årene godkendt boligselskabets regnskab inkl. Den Almennyttige Boligfond, som byrådet også tidligere har godkendt i overensstemmelse med Boligministeriets godkendelse.

Lidt bedre end intet  Der er små med byggegrunde i Gladsaxe Kommune, som stort set er udbygget. I lovene for Arbejdernes Boligselskab står der, at det er selskabets formål at forvalte og bygge almennyttige boliger.

Er selskabet ikke ved at være overflødigt?  "Aldrig i livet. Så længe, der kan bygges, vil vi bygge. Se bare på de fortætningsbyggerier, vi får igennem. Kongshvileparken med 16 ældrevenlige boliger" - 16 boliger er ingen herregård!

"Men 16 boliger er bedre end ingen boliger. Og så tilmed i et af de meste attraktive områder i hele kommunen. Midt mellem Lyngby sø og Bagsværd sø. Vi er også godt i gang med at sætte vore afdelinger i stand. Tidens tand tærer, og holder vi ikke bygningerne vedlige, så svirer det til os selv.

Med i byfornyelsen  Men der er også store muligheder for byfornyelse på Søborg Hovedgade Syd omkring Erik Bøghs Alle. Det forventer vi os meget af. Vi har tidligere udført en opgave med byfornyelse på Søborg Hovedgade. Med succes."

Ryno Scheil konstaterer, at selskabet altid har bygget gode og solide ejendomme, som vil stå i de kommende hundrede år:

"Vi skal bare passe på dem, ligesom som vi også skal passe på den almennyttige boligsektor og boligtanke. Det er den eneste, hvor der bygges ud fra et socialt sigte." Netop nu arbejder selskabet med planer om at etablere bofællesskaber for folk, som har behov for den støtte, der netop er i et fællesskab.

Fortrinlig administration  Selvom Ryno Scheil er beboer og beboernes mand, så er det ikke ham, der i egen person sidder og bestemmer og forvalter.

"Vi har en fortrinlig administration med direktør Svend Aa. Hansen i spidsen, gode folk på kontoret og ude i afdelingerne arbejder dygtige ejendomsfunktionærer. Hvad mere kan et boligselskab ønske sig?"

"Det skulle lige være, at beboerne vil værne om og tage del i beboerdemokratiet. Det er brødløst. Der er ingen honorarer at hente, men det giver en glæde og tilfredsstillelse at være med i arbejdet," siger Ryno Scheil, der advarer mod at gå ind i afdelingsbestyrelserne for at få magt: "Det går ikke. For så går det skævt”.